Vi står alle på Jagtvej
marts 10, 2007
Endelig! Omsider er der nogen der tager et poetisk standpunkt i den pinagtige sag om Ungdomshuset på Jagtvej. Ved strategiske vejkryds var gadenavnene overklæbet med nye navne – eller det vil sige et navn: Jagtvej. Budskabet er dejligt flertydigt, og den den for undertegnede mest tiltrækkende fortolkning er at uanset hvor meget vi har vores på det tørre, så er vi alle på jagtvej i disse dage. Det var os der stemte de politikere ind der ikke kunne håndtere en magfoldig by. Det var os, der ikke kraftigt nok tog afstand fra molotovcocktails og tåregas. Det var os, der lod 150 sindssyge journalister løbe med fortællingen om et nederlag for København. De to store fejl, at sælge huset og at sige nej tak til et nyt hus, er druknet i mediecyklens logik. Vi er alle på Jagtvej.



